Vågehvalen
Meget almindelig og let at komme tæt på, da vågehvalen er temmelig nysgerrig.
En slank og mellemstor bardehval, med et ”spidst” hoved og en relativ høj og kurvet rygfinne. Halen er bred og kan blive op til ¼ af hvalens fulde længde. En hurtig svømmer. Giver kun en lille blåst. Voksne vågehvaler er mellem 6,75 og 10 meter og vejer 5 – 10 ton. Vågehvalen bliver kønsmoden i 6 – 8 års alderen. Hunnen får en kalv hvert eller hvert andet år. Ved fødslen er kalven 2,5 meter og vejer i gennemsnit 350 kg.
Vågehvalen kan være neddykket i op til 20 minutter, men dykker sandsynligvis ikke dybere end 50 meter.
I sommerperioden er vågehvalerne til stede i de arktiske farvande i stort antal. I vinterperioden trækker de til mere sydlige farvande.
Normalt opholder vågehvalen sig i små grupper på 2 – 4 individer. Når de fouragerer, optræder de i større grupper.
Føde: Lodde (Ammassat),fiskeyngel og plankton.
Pukkelhvalen
Også meget almindelig og let at komme nær. Måler 14 - 18 meter og vejer 25 - 30 ton. Pukkelhvalen er en bardehval med en ”bulet” rygfinne. Hvide finner der når op til en 1/3 af den samlede kropslængde. Løfter halen når den dykker. Halen har en markant savtakket afslutning. Hver hvals hale er forskellig og mønstret kan variere fra helt hvid til helt sort. Pukkelhvalens halemønster bruges til identifikation af de enkelte individer.
Pukkelhvalens blåst er fyldig, kan blive op til 3 meter, og blæses i let fremadgående retning. Hvalen blæser 4 – 10 gange før den dykker.
Pukkelhvaler opholder sig i grupper af 2 – 15 hvaler. Gruppens størrelse er ikke af permanent karakter, men kan være samlet for flere uger og op til få måneder.
Pukkelhvalen er en akrobat blandt de større hvaler. Hvaler i alle aldre springer ud af vandet og slår med både hale og finner. Grunden til denne adfærd vides ikke med sikkerhed, men kan være en måde at kommunikerer på, en måde at udtrykke glæde på eller simpelthen leg.
Pukkelhvaler er også kendt for deres sang, selv om det kun er hannerne der synger. Hver population har sin egen sang (dialekt) som også forandre sig over tid. Hannerne synger mest i parringssæsonen.
Sangen har sandsynligvis flere formål: Parringskald, kommunikation og til at lokalisere andre hvaler. Kønsmodenhed opnås i 6 års alderen.
Føde: Fiskeyngel, kril og plankton.
Narhvalen En relativ lille hval, der måler 4 – 5 meter og vejer fra 800 kg. – 1,6 ton. Narhvalen er en tandhval, og er beslægtet med kaskelothvalen og delfinen. Det særprægede ved narhvaler er, at den ikke har en rygfinne, og dens nakkehvirvler er sammensat på samme måde som landpattedyrs. Rygfinnen har narhvalen sandsynligvis mistet, da den har været en hindring under isen. Den har små afrundede finner. Narhvalen har et stumpt hoved og en lille mund uden funktionelle tænder. To forlængede tænder udvikles i overkæben, men de peger fremad og ikke ned i munden. Hos hunnerne forbliver begge tænder oftest inde i kæben, og bliver ikke længere end ca. 15 cm. Hos hannerne og hos ganske få hunner bryder den venstre tand gennem læben og udvikler sig til en snoet udvendig tand. Snoningerne på tanden er altid venstredrejet. Det er stadig usikkert om tanden har anden funktion end at signalere kønsmodenhed. Mange teorier er blevet fremført: Det er blevet foreslået at narhvalen bruger tanden til at spidde fisk, rode op i havbunden, brække hul i isen, til at signalere med endog at den bruges til at skrue sig fast i en isflage når hvalen skal sove… sagen er nok stadig den, at ingen rigtig ved det. Narhvalen opholder sig i flokke, der tæller mellem 15 og 35 individer. Hunnerne bliver sandsynligvis kønsmodne i 6 – 8 års alderen.
Føde: Fisk, blæksprutter og rejer.
Spækhuggeren
Ikke så almindelig som Vågehvalen og Pukkelhvalen, men er stadig spredt over hele Østkysten. De strejfer, og man skal være heldig for at møde en flok. Spækhuggeren er medium størrelse tandhval. Måler 4 – 10 meter og vejer 2,6 – 9 ton. Den karakteristiske rygfinne kan blive op til 1,8 meter høj. Spækhuggeren er en af de hurtigste hvaler med en topfart af 60 km/t.
De optræder i flokke af 10 – 50 individer. Spækhuggere jager i flokke, og de har udviklet en hel serie af specialiserede jagtteknikker, der sætter dem i stand til at jage selv store hvaler. Ved hjælp af lyde kan spækhuggerne stresse fiskestimer, så de klumper sig sammen og bliver lettere at fange.
Føde: Fisk, blæksprutter, sæler, marsvin, delfiner, havfugle og andre hvaler.
Finhvalen
Det næststørste dyr der nogensinde har levet på jorden, og er udbredt i alle have. Finhvalen, der er en bardehval, er lang, strømlinet med et fladt V-formet hoved. Finhvalen er lys grå til brunsort på ryg og sider. Undersiden af kroppen, finnerne og halen er hvid. Finhvalen har en let kurvet rygfinne, der sidder langt tilbage på ryggen. Finnerne er små og ”spidse”. Voksne hanner i de arktiske farvande måler op til 24 meter, hunnerne er en anelse større end hannerne. Vægten for begge køn er mellem 50 – 70 ton. Hannerne bliver kønsmodne i 6 – 10 års alderen, og man formoder at hunnen føder en kalv med 3 – 4 års intervaller. En nyfødt kalv måler 5,5 – 6,5 meter og vejer næsten 2 ton.
Finhvaler ses mest alene, men grupper af 3 – 7 individer er almindelige, nu og da kan store koncentrationer af finhvaler opserveres.
Føde: Hovedsalig kril, fiskeyngel, små stimefisk og plankton.
Kaskelothvalen
Hovedet på kaskelothvalen er kæmpestort og kantet, med en smal underkæbe. Hvalen er en tandhval. Tænderne sidder i underkæben, overkæben er tandløs. Hovedet indeholder store mængder af en klar flydende olie, der hærder til en vokslignende konsistens ved afkøling. Spermacetolien var hovedårsagen til at kaskelothvalen blev jaget intensivt af hvalfangere i mange år. Hovedet er op til 1/3 af kroppens længde, og vejer mere end 1/3 af hvalen samlede vægt. Voksne hanner måler 15 – 18 meter og vejer mellem 35 – 45 ton. Voksne hunner er meget mindre, ca. 11 meter med en maksimum vægt på 13 – 14 ton.
Åndehullet er placeret forrest på venstre side af hovedet. Blåsten er fyldig og blæses fremad i stedet for opad som hos de andre hvaler. Kaskelothvalen har en lav og bred rygfinne med efterfølgende udbulinger langs rygraden. Dens finner er små og let tilspidsende. Halen er bred og måler 5 meter fra spids til spids. Hannerne bliver kønsmodne i 10 års alderen, men det virker ikke som om de tager del i parring før de er oppe i tyverne. Hunnerne bliver kønsmodne i 7 – 13 års alderen. Nyfødte kalve måler 3,4 – 4,9 meter og vejer ca. 1 ton. De voksne hanner besøger kun hunnerne i få timer af gangen. Hunnerne opholder sig i familiegrupper af typisk 10 – 20 individer. I gruppen virker det som om der er en fælles omsorg for kalvene. Kaskelothvalen er den hval der kan dykke dybest, helt ned til 2.500 meter, og kan forblive neddykket i over en time. De gennemsnitlige dyk er af 20 – 50 minutters varighed på en dybde af 300 – 600 meter.
Kaskelothvalen benytter sig af en slags ”morsekode” der lyder som et mønster af klikkende lyde. Der er også en teori om at kaskelothvalen kan lamme sit bytte med en serie høje lyde.
Føde: Ret alsidig, dog overvejende blæksprutter.
.jpg)
