Sermiligaaq

Tekst: Anders Stenbakken
Destination East Greenland


Betydning: Den smukke gletscherfjord
Indbyggere: (010104): 212
Sermiligaaq Kort   Ammassalik's Settlementshere

Sermiligaaq ligger omkring 100 kilometer nordøst for Tasiilaq, i den smukke Sermiligâq fjord. Den lille klynge af små farverige træhuse befinder sig på den sydlige del af en stor halvø på Østgrønlands fastland.
Sermiligaaq er en aktiv og velfungerende jagt og fiskeri bygd. Vandene omkring bygden er ideelle for helleflyndere og rødfisk. Fangsten sælges almindeligvis til fiskerifabrikken i Kuummiut. Foruden fiskeri jages der i området fire arter af sæler, samt narhvaler og isbjørne.

I bunden af den dybe fjord findes to store og aktive gletschere: “Knud Rasmussen Gletscheren” og “Kârale Gletscheren”. Fra Sermiligaaq er der en knap 20 kilometers vandretur til gletscher netværket.  
Vandet I Sermiligâq fjorden er farvet af sedimenter fra gletscher aktivitet, og giver fjorden sin karakteristiske mælkede og blålige farve.

På grund af de smukke omgivelser som Sermiligâq fjorden udgør, besøges området af adskillige kajak tur operatører hver sommer.  

I Ikateq fjorden, der forbinder Sermiligaaq og Kuummiut ligger den forladte amerikanske flyvebase, Bluie 2, opført kort efter 2. Verdenskrig. Da flyvepladsen blev forflyttet til Kulusuk, hvor den ligger i dag, blev alt ladt tilbage, og på trods af det faktum at en hel del ”souvenirs” er blevet samlet i tidens løb er stedet stadig et besøg værd. 


 

 

Back to Front Page