Ammassalik tilbyder en række overnatningsmuligheder. En mulighed er at bo på et af områdets fire hoteller. Der er tre hoteller i Tasiilaq og et i Kulusuk, der sammenlagt tilbyder mere end 150 senge. Hotellerne råder over mange forskellige typer af værelser. Alt fra soveposeovernatning til luksuriøse panoramaværelser.
Har du imidlertid ikke lyst til at overnatte på hotel, finder der følgende private alternativer i Tasiilaq: The Green House og Robert Hotel Værelser, begge med køkkenfaciliteter, der giver dig mulighed for forberede din egen mad.
I Ammassalik kommunes fem bygder tilbydes ligeledes privat indkvartering. I hver bygd er der et antal familier der har åbnet deres hjem for turister. Dette er en sjælden mulighed for at opleve den østgrønlandske kultur og fascinerende livsstil. Som gæst har du to valgmuligheder: Den første er at leje en seng eller et værelse, og opleve bygden på egen hånd. Den anden mulighed er at bo hos familien i kortere eller længere tid. Denne form for ophold inkludere tre daglige måltider samt at du vil blive inddraget i familien daglige aktiviteter. For nærmere information om denne indkvarteringsform se venligst følgende side: