Tekst: Anders Stenbakken
Destination East Greenland
Verdens største landrovdyr
Isbjørnen eller Nanoq, som den kaldes af Inuit, er verdens største land rovdyr. En voksen han vejer i gennemsnit 500 kg, men kan veje helt op til 750 kg. Hunnerne er dog betydelig mindre og vejer normalt op til 250 kg. En voksen isbjørns eneste fjende er mennesket og nu og da andre isbjørne. I
frihed bliver en isbjørn mellem 15 og 18 år, selvom om biologer har fundet enkelte individer på op til 30 år.
Bytte
Isbjørnen lever hovedsalig af sæler, som fanges ved åndehuller eller på isflager, hvor den sniger sig ind på byttet. Havfugle, enlige moskusokser og strandede hvaler kan imidlertid også forekomme på menukortet. I sommerperioden spiser isbjørnen også bær og planter.
Et havpattedyr
Isbjørnen er den eneste bjørn, der bliver betragtet som et havpattedyr. Bjørnen tilbringer lige så meget til på isen og i vandet, som den gør på land, og er en glimrende svømmer. Man er vidende om, at isbjørnen kan svømme distancer på 80 km, i det adstadige tempo af 8-9 km i timen. De ekstra
store forpoter har delvis svømmehud og hjælper bjørnen til at svømme bedre. Isbjørnens fedtlag som er 6 – 8 cm tykt beskytter ikke blot med kulden, men er også med til at give den opdrift i vandet.
Fedt er godt.
Isbjørnens fedtlag giver en fremragende beskyttelse mod kulden i vand og på land. Det tykke fedtlag er så effektivt, at specielt voksne hanner hurtig overopheder, når de løber. På grund af deres velisolerede krop afgiver isbjørnene kun meget lidt varme. Faktisk er bjørnen usynlig på infrarøde fotos. (infrarød film måler varme)
Unger
En hun får normalt to unger. Moderen føder sine unger ca. to måneder efter hun er gået i vinterhi sidst på efteråret. Omkring halvdelen af isbjørnenes unger dør indenfor deres første leveår enten på grund af sult eller uheld.
Ungerne dier hos moderen i næsten to år, og er i denne periode afhængig af hende for at kunne overleve. Hunnen lever alene med sine unger, og et møde med en fremmed han betyder livsfare for ungerne. Det lykkes dog ofte hunnen at jage den betydeligt tungere han bort.
Isbjørnene i vinterperioden.
Ligesom den sorte og brune bjørn går isbjørnen ikke i dvale. Selv om hjertet slår langsommere, falder kropstemperaturen ikke dramatisk, og selv om de sover, har de ingen vanskelighed ved at vågne. Hannerne sover ikke om vinteren, og kun drægtige hunner tilbringer vinteren i hi, der består af en to kamret tunnel skrabet ind i sneen.
Isbjørnene og de østgrønlandske fangere.
Af alle dyr som Inuit jager, er Nanoq det højest værdsatte. Det er kun personer med fast bopæl i Grønland og som lever som fuldtidsfanger, der må jage isbjørne. Foråret 2006 har fangerne i Ammassalik området en kvote på 12 isbjørne. De fleste isbjørne lever i den nordligste del af Østgrønland, men hvert år følger mellem 50 og 150 isbjørne storisens drift sydpå langs kystlinien. I Ammassalik praktiseres stadig de gamle fangstregler for bjørnejagt. Dvs. den der først ser bjørnen har retten til skinnet og kraniet. Den der løsner det første (ofte det eneste) skud får et bagben og et antal ribben, den der først rører den døde bjørn får et forben osv.
Kødet er kraftig og smagfuldt. Kvaliteten af skinnet er afhængig af om bjørnene skydes om vinteren eller sommeren. Vinterskindet er tykkest og flottest, og kan repræsentere en værdi af op til 20.000 kr. I tidligere tider blev skinnet brugt til bl.a. bukser til fangeren, men moderne beklædning har erstattet dette.
Et sjældent syn.
Østgrønland er isbjørneland, men sandsynligheden for at du vil møde en bjørn er ekstremt lav. Om sommeren er chancen for at møde en isbjørn næsten ikke eksisterende. På kortere ture på Ammassalik Ø tager folk normalt ingen forholdsregler. Det er dog altid en mulighed at leje en riffel på turistkontoret i Tasiilaq. Et lettere håndterbart alternativ er selv at medbringe en peberspray.
