Tekst: Anders Stenbakken
Destination East Greenland
Indlandsisen dækker et areal på 1.833.900 km2, svarende til 85 % af Grønlands samlede areal, og strækker sig 2.500 km fra nord til syd og op til 1.000 km fra øst til vest. På sit højeste plateau er Indlandsisen 3 km. Tyk. Den Grønlandske indlandsis repræsenterer 10 % af jordens ferskvandsreserve. Hvis al isen skulle smelte ville verdenshavene stige med 7 meter.
Indlandsisen og gletsjerne er i en langsom men konstant bevægelse fra midten og udad. Ved havet brækker gletsjerne af i vældige isbjerge.
Isfjelde Arktiske giganter. Gletsjeris dannes af sammenpresset sne, og isbjergene består derfor udelukkende af ferskvand. Når sneen sammenpresses af sin egen vægt i gletsjernes højreliggende områder starter bevægelsen ned mod havet. Gletsjertungerne flyder langsomt ud i vandet. Gradvist svækker vind og bølger gletsjertungen indtil den giver efter. Enorme blokke af gletsjeren brækker i en proces man kalder ”kælvning” og begynder derefter deres rejse med havstrømmen sydpå.
Typisk er kun mellem 1/7 og 1/9 af et isbjerg over vandlinien. Iskernen under vandoverfladen er samtidigt den mest kompakte del af isbjerget, og har en gennemsnitlig alder på omkring 15.000 år. De største isbjerge i Ammassalik området kan tårne sig 30 – 40 meter op over havoverfladen
I løbet af sommeren begynder sol, varme og regn at forvitre isbjergene, og gøre dem ustabile. Stykke for stykke falder de fra hinanden, nogle gange er der tale om deciderede kollaps, hvor isbjerget på få øjeblikke forvandles til et rod af store og små isstykker.
Havis
- også kaldet storis eller pakis, er af en ganske anden karakter. Det er skabt af frossent saltvand. Havisen er dynamisk, og kan på mange måder sammenlignes med en plante. Det vokser i stadier, med forskellige navne for de forskellige stadier. Havisen ændre sig i takt med årstiderne, og det er næsten altid på farten, båret frem af vind og strøm.
Havis dannes når havtemperaturen på overfladen falder til under -1,89 Celsius. I modsætning til den rolige overflade på en sø, hvor isen dannes gradvist I et stadigt tykkere is-tæppe, bliver havisen til stadighed brudt op af bølgerne. Det resulterer i mange interessante isformationer. I turbulente vande danner små skiveformede iskrystaller en substans kaldet frazil. Krystallerne giver havoverfladen en fedtet fremtoning. En anden tidlig form isen antager under sin vækst er sammensat af små isstykker shuga, der ligger som et tyndt bølgende tæppe på overfladen. Når isen klumper sammen, danner det runde flager med en opbøjet kant, kaldet ”pandekage is”. De runde flager dæmper bevægelsen i vandoverfladen yderligere, og dannelsen af reelle isflager er nu godt i gang.
Der er to typer af pakis: Etårs is og flerårs is. Etårs isen dannes i efteråret eller i den tidlige vinter, og smelter igen om sommeren. Typisk er etårs isen mellem 30 cm. og 1½ meter. Flerårs is eller Stor-isen, er simpelthen pakis, der overlever mindst en smeltesæson, kan blive 3 – 4 meter tyk. Den dannes i Polarhavet og driver sydpå med den Østgrønlandske Havstrøm.
En mindre del af polarisen er havis der ligger langs kystliniens fjorde. Dette kaldes landfast is.
Havis er også dynamisk på en anden måde: Det er levested for myriader af alger, plankton, fisk og sæler, der tilsammen danner en kompleks fødekæde.
Godt at vide for rejsende:
Gletsjere
Aktiviteter på en gletsjer bør altid være ledet af en erfaren person. De fleste gletsjere er relativt nemme at færdes på med brug af det rette udstyr. Sprækker er som regel iøjnefaldende og til at komme uden om. Sikkerheden ligger i guidens indsigt og evne til at fortage de korrekte beslutninger, mht. til rutevalg og beslutninger i tilfælde af dårlige vejr og ringe sigtbarhed
Isbjerge og gletsjerfronter
Et isbjerg der pludselig drejer rundt eller knækker, eller en gletsjerfront der kælver skaber store bølger, og en lejr tæt på de større aktive gletsjere bør placeres i en sikker højde. Isbjerge kan være ustabile og tippe rundt, og det er decideret farligt for kajakker at padle helt tæt på store isbjerge.
Isforhold i Ammassalik
Det er normalt muligt at sejle i fjordene fra slutningen af juni til begyndelsen af december. Pakisen ligger i Danmarksstræde fra december til august, og forhindre store dønninger og bølger. Slutningen af juni til august, hvor der stadig er mange isflager i strædet, men ofte ikke flere end der relativt nemt kan sejles mellem dem, er en fantastisk periode for sejl- og kajakture. Vinden og tidevand kan imidlertid pakke isen, og forhindre sejlads i kortere eller længere tid.
