Når man tager en maske på ændres identiteten, og man har pludselig frihed til at træde ud af den vante rolle og optræde som et andet væsen eller en anden person. Tænk blot på de to masker der ofte symboliserer teater eller scenekunst. Masken er dermed også et middel til at skjule ens sande identitet overfor bopladsfællerne eller til at skjule sig for ånder eller andre højere magter.
Masker har været kendt i alle kulturer og brugt i mange sammenhænge, kultiske eller andre mere jordnære sammenhænge - som ren underholdning.
Grønlandske masker kendes hovedsageligt fra Østgrønland i et omfang som gør, at der her er tale om en egentlig maskekultur. Der findes kun få eksempler på masker fra Vestgrønland og her er det kunstneriske udtryk et helt andet.
Der vides ikke særligt meget om maskernes rolle i det traditionelle samfund og der eksisterer heller ikke mange masker fra før århundredskiftet. Grunden hertil er måske maskens stærke personlige tilknytning til ejeren. Maskerne har ofte fulgt deres ejer i graven eller er måske blevet destrueret i forbindelse hermed. En anden teori kan være, at maskens kraft har været så stor, at den måtte destrueres efter brug i en kultisk sammenhæng.
Maskens brug
De østgrønlandske masker omtales ofte som dansemasker, brugt til ceremonier af forskellig art i forbindelse med sangkampe eller lampeslukningslege, teatermasker, der har været anvendt til underholdning og husmasker, der i mindre størrelse end de andre, repræsenterer en husånd og beskyttede huset og dets beboere.
Udsmykninger
Maskerne er ofte dekorerede, om end i beskeden grad, sammenlignet med masker fra Canada og Alaska. Sædvanligvis er det streg- eller skeletornamentik, der er udskåret i træet, i sjældnere tilfælde som pånittede skindstrimler. I enkelte tilfælde er der indsat tænder og skindstumper som hår.
Stregornamentikken kendes også fra tatovering blandt inuit, hvor funktionen er en slags mærkedagskalender - første fødsel, drengens første sæl o.s.v.
Farven på maskerne er sædvanligvis sort, farvet af lampesod, på nyere masker forekommer også rød. Den enkleste maske dannes ved at farve ansigtet sort, ridse et par streger og tage en pind i munden, derved forandres ansigtsudtrykket totalt. Denne masketradition er taget op og anvendes meget af nutidens grønlandske skuespillere.
Hellig Trekonger
En anden maskeform er mitaartut-masken, traditionelt oftest af skind. Denne tradition lever stadig i Østgrønland, hvor både børn og voksne på Hellig Trekonger (6. januar) går rundt til husene og gør krav på hvad de måtte have lyst til. Dette bør så udleveres, sædvanligvis begrænses det til lidt slik, småkager og småpenge. Disse maskers formål har ikke med åndeverdenen at gøre, men skal blot gøre bæreren ukendelig.
Maskematerialet eller dekorationen kan være alle forhåndenværende materialer, og iderigdommen er stor. Efter kristendommens indførelse er maskens formål reduceret til blot at skræmme børn, når de trængte til at blive sat lidt på plads. Senere endnu er den blevet et regulært turistobjekt. Hvor de gamle masker kunne udtrykke begge køn i samme maske, fremstilles masker nu ofte som par.
Masker, herunder også eskimoiske masker, har gennem dette århundrede været en stor inspirationskilde for den vestlige verdens kunstnere som for eksempel Matisse, Picasso og mange andre, og ikke mindst har den danske maler Egill Jacobsen, fundet inspiration i de oprindelige folks maskekunst.
