Tasiilaq

Tekst: Anders Stenbakken
Destination East Greenland
Tasiilaq Bykort  Velkommen til Tasiilaq here     

Tasiilaq, hovedstaden i Østgrønland er beliggende på  Ammassalik Ø lige syd for polarcirklen, og har både lange lyse nætter I sommertiden og flammende nordlys om vinteren. Godt 1924 indbygger gør byen til “hovedstaden” I Østgrønland. Ja, her har du nået en af civilisationens forstæder.

Små farverige huse ligger spredt på fjeldsiderne, smuk beliggende ved en næsten cirkelrund fjord omgivet af høje fjelde. Tasiilaq regnes med rette som værende en af de smukkeste byer i Grønland. En elv med udspring i den nærliggende Blomsterdal deler byen i to. I sommermånederne er dalen det perfekte sted for at se nærmere på den arktiske flora.


Traditioner og fornyelse.
I 1894 etableredes en dansk mission og handelsstation hvor Tasiilaq er beliggende. En spadseretur gennem byen vil gøre dig i stand til finde næsten alle husene fra byens første årti. Forvent dog ikke at finde et stillestående samfund. Tasiilaq er et moderne samfund med mange af de moderne bekvemmeligheder som findes i Danmark. På samme tid er den traditionelle Østgrønlandske livsstil og normer til stede I mange lag af samfundet, og skaber en interssant sameksistens mellem ny og gammel kultur.

Tasiilaq en by uden fabrikker, men service fagene bliver stadigt mere udbredt. For de fleste familier er almindelige  8 – 16 jobs hverdagen, men i fritiden spiller jagt og fiskeri en stor og betydende rolle for familierne i Tasiilaq.  . 

Turisme er et erhverv med et stort vækstpotentiale. En egentlig turisme startede for blot 30 år siden, men i dag er Ammassalik en af de mest besøgte destinationer i Grønland.

 

 


 

 

Back to Front Page