Østgrønland er et af de mest isolerede beboede områder i verden. Langs den 2.600 km kystlinie finder du kun to byer og 5 bygder, beboede af ca. 3.500 mennesker. Der er en naturlig årsag til den meget sparsomme befolkning af området: Østgrønland er placeret mellem storisen på havet og den enorme indlandsis, og kan kun besejles af forsyningsskibe fra Danmark knap 5 måneder om året. En fantastisk vildmark på mere end 1,451,000 km², større end England, Tyskland, Frankrig og Italien tilsammen.
I Ammassalik distrikt er du i selve hjertet af Østgrønlands exceptionelle skønhed, og i et af de mest smukke og uspolerede arktiske områder i verden. Distriktet er en mosaik af stejle dramatiske fjelde, talløse søer, elve, vandfald, gletsjere og grønne dale. Ammassalik har altid udstrålet en renhed og vildskab der har overvældet og fascineret besøgende til alle tider.
Afsondretheden og isolation har altid defineret området som en af civilisationens absolutte forposter, men med de mange moderne hjælpemidler som vi har til rådighed i dag, har hverdagen forandret enormt over de sidste par generationer. Naturen har imidlertid ikke ændret sig, og regerer som altid uindskrænket. Uden de beboede områder finder man kun ganske få tegn på, at der bor mennesker her, selv om Inuit har levet her i århundreder.
På grund af klima og landskab har vi ikke et vejnet der forbinder Tasiilaq – hovedbyen i Ammassalik kommune – og de 5 bygder. Om vinteren er den transportmidlerne helikopter, snescooter og hundeslæde. Om sommeren er det bygdeskibet, helikopterne og private både der står for transporten.
Ammassalik er beliggende lige syd for polarcirklen, og vores gæster bliver som regel overrasket over vores efter arktiske forhold milde klima. Somrene er generelt varme med mange solskinstimer. Vinteren er også relativ mild med megen sne. Sommerdagene er lange og nætterne er kun få timers tusmørke. Vinterdagene er derimod korte, men giver perfekte muligheder for at opleve nordlys.
Velkommen til Tasiilaq her Ammassaliks bygder her Besøg web butikken Arctic-art her
Pia Anning Nielsen
Direktør
Destination East Greenland